Diagrammer

I grundskolen bruges flere typer diagrammer inden for statistik for at hjælpe med at visualisere og forstå data. Nogle af de mest almindelige diagrammer inkluderer:

Søjle/Pindediagram 

Ofte bliver der brugt mange navne om et diagram, som dette. Nogen kalder det stolpediagram, andre søjlediagram. Der findes ikke en entydig definition på, hvad der er pinde, stolpe- og søjlediagrammer. Man skal dog lægge mærke til, at under hver ”pind” er der kun et tal.

  • Til pindediagrammet bruger man kolonnen h(x) eller f(x) som serieværdi og skostørrelse som kategori.

Video der viser hvordan man laver et søjlediagram/pindediagram

https://matematikbanken.dk/L/174/

Cirkeldiagram

Obs: Til cirkeldiagrammet bruges søjlen f(x) som serienavn, og skostørrelsen som kategori.

Video der viser hvordan man laver et cirkeldiagram

https://matematikbanken.dk/L/175/   

Boksplot

Et boksplot viser, mindsteværdi, 1. kvartil, median, 3. kvartil, største værdi og variationsbredden.


Viser skostørrelse fordeling på drenge og piger

Ud fra boksplottet kan man se for drengene

  • at de midterste 50 % har en skostørrelse mellem 41 og 44 (begge inkl.)
  • at de første 25 % har en skostørrelse mellem 36 og 41 (begge inkl.)
  • at de sidste 25 % har en skostørrelse mellem 44 og 47 (begge inkl.)
  • at 25 % har en skostørrelse på max 41
  • at 75 % har en skostørrelse på mindst 41
  • at 75 % har en skostørrelse på max 44
  • at de sidste 25 % har en skostørrelse på 44 eller derover.
  • at forskellen i skostørrelsen i blandt de første 25% af observationerne er større end sidste 25%


Video der viser hvordan man laver et boksplot ud fra rådata

https://matematikbanken.dk/L/334/   

Sumkurver

En sumkurve, eller kumulativ frekvenskurve, er en graf, der viser, hvor mange observationer i et datasæt der ligger under en bestemt værdi. For eksempel kan en sumkurve vise, hvor mange elever i en klasse der er lavere end en bestemt højde.

Når vi analyserer en sumkurve, kan vi også identificere kvartilsættet. Kvartilsættet opdeler datasættet i fire lige store dele: den nederste kvartil (25%), medianen (50%), og den øverste kvartil (75%). Disse punkter på kurven hjælper os med at forstå, hvordan data er fordelt, og hvor de fleste observationer ligger. Ved at se på kvartilsættet i en sumkurve kan vi hurtigt få et billede af, om dataene er jævnt fordelt, eller om de er koncentreret omkring bestemte værdier.

Hvis man vil lave en sumkurve, er det bedst at bruge den summerede frekvens-F(x) som udgangspunkt, men summeret hyppighed-H(x) kan også bruges.

 

 

Excel-vejledning:

For at kunne lave sumkurven  i Excel – se denne video

https://matematikbanken.dk/L/176/

 

GeoGebra-vejledning:

Man kan også gøre det i GeoGebra.

Man laver en stykvis graf for hvert interval.

Videovejledning kan findes på:  https://matematikbanken.dk/L/365/